Senior Controller
Motiveres du af at omsætte data og faglig indsigt til stærkere kontroller, bedre beslutningsgrundlag og mere effektive processer?
Formue er en førende uafhængig formueforvalter i Skandinavien. Vi hjælper privatpersoner, familier, organisationer og fonde i Norge, Sverige og Danmark med personlig og fremtidsorienteret formueforvaltning, hvor global investeringskompetence inden for private og børsnoterede markeder kombineres med prisvindende teknologi og rådgivning. Altid med et tydeligt princip: På kundens side
Vi har høje ambitioner for vores fortsatte vækst, og nu søger vi dig, der vil være med til at forme det næste kapitel.
For at have Finanstilsynets tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, har Formue et søsterselskab kaldet Alternative Equity Partners (AEP). Det er til dette selskabs fondsadministration, at vi nu søger efter Senior Controller.
Har du et højt fagligt niveau, stærke analytiske kompetencer og lyst til at gøre en forskel? Motiveres du af at omsætte data og faglig indsigt til stærkere kontroller, bedre beslutningsgrundlag og mere effektive processer? Så er du måske vores nye kollega.
Om rollen
Din rolle kombinerer controlling og kvalitetssikring med analyse, rapportering og udviklingsopgaver. Du vil referere til vores Head of Fund Administration, men vil få en bred kontaktflade til blandt andet investering, compliance, IT og kundevendte funktioner samt eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver:
Controlling og kvalitetssikring af processer og leverancer, herunder kapitalkald, udlodninger og forskellige typer af investorrapportering
Likviditetsstyring og -optimering på tværs af fonde og selskabsstrukturer
Optimering, standardisering og automatisering af tilbagevendende processer, herunder rapportering til offentlige myndigheder (Skat, Finanstilsynet, Nationalbanken)
Udvikling af rapporteringsværktøjer og AI-understøttede arbejdsgange
Deltagelse i tværgående projekter, herunder implementering af nye systemer og processer
Faglig sparring med teamet, andre afdelinger i organisationen samt samarbejde med revisorer, banker, depositarer og eksterne fondsadministratorer
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller finans, eksempelvis cand.merc.aud., cand.merc., HD(R) eller tilsvarende. Din erfaring kan være opnået inden for revision, controlling, kapitalforvaltning, fondsadministration, en økonomifunktion eller den finansielle sektor. Relevant brancheerfaring er en fordel, men ikke et krav.
Regnskabsforståelse er et vigtigt fundament, men rollens primære fokus er controlling, analyse, kvalitetssikring og udvikling.
Vi lægger større vægt på dit faglige niveau, din analytiske kapacitet, dit drive og din indstilling end på et bestemt antal års erfaring. Begrænset anciennitet er derfor ikke i sig selv en hindring, hvis du har forudsætningerne og ambitionerne til at skabe værdi i rollen. Hvis du kan se dig selv i størstedelen af rollen, men ikke nødvendigvis opfylder alle punkter, hører vi stadig gerne fra dig.
Vi lægger særligt vægt på, at du
Er en udpræget teamplayer og bidrager til fælles løsninger, videndeling og gode relationer
Kommunikerer klart og trives med samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper
Arbejder selvstændigt, struktureret og grundigt og tager ejerskab for at følge opgaverne til dørs
Har stærke analytiske kompetencer og solid regnskabsforståelse
Kan identificere forbedringsmuligheder og omsætte dem til konkrete, holdbare løsninger
Har stærke Excel-kompetencer, eksempelvis inden for formler, pivottabeller, Power Query eller datamodeller
Anvender AI-værktøjer ansvarligt til analyse, kvalitetssikring, dokumentation og effektivisering
Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
Det kan du forvente hos os
En central og alsidig controllerrolle med ansvar og faglige udfordringer
Mulighed for at præge processer, kontroller, rapportering og udviklingen af Fund Administration
Arbejde med alternative investeringer samt forskellige fonds- og selskabsstrukturer
Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af Formue og AEP
Mulighed for at arbejde aktivt med AI, automatisering, data og procesoptimering
En åben og uformel kultur med korte beslutningsveje og gode udviklingsmuligheder
Fokus på høj kvalitet, et godt arbejdsmiljø og balance mellem arbejds- og privatliv
Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedssikringsordning
Kontaktoplysninger
Vi søger en fuldtidsansat siddende på Formues danske kontor på Langelinie Allé 37, 2100 København Ø (denne adresse flytter vi til pr. 1/12 2026).
Har du spørgsmål til Formue eller stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Anne Sofie Kjær Joensen, Head of Fund Administration
📞 +45 20910373| 📧 asj@aequity.dk
Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Formue samarbejder med Semac om baggrundstjek af relevante kandidater. Baggrundstjekket gennemføres med dit samtykke og indebærer, at vi verificerer CV og anden ansøgningsdokumentation i forbindelse med ansættelsesprocessen.
- Sted
- København
København
Vår kultur
Allerede fra start i 2000 hadde vi en tydelig ledestjerne; å være på kundens side. Den har vært med oss siden, og former alt vi gjør, hvem vi er, hvordan vi arbeider og vår måte å tenke på. Vi arbeider uavhengig, langsiktig og med et helhetsperspektiv.
Om Formue
Formue er en pioner innen uavhengig formuesforvaltning i Skandinavia. Helt siden oppstart i år 2000 har vi utfordret bransjen med en unik kundeopplevelse, forankret i vårt grunnleggende prinsipp: Kundens interesse skal alltid komme først.
Vi har høy kundetilfredshet, prisvinnende teknologi og tilbyr en bredde og dybde i rådgivningen som er unik de markedene vi opererer i. Formue har NOK 180 milliarder under rådgivning og forvaltning og investerer på tvers av de fleste offentlige- og private markeder og aktivaklasser. For å være nær våre kunder har vi 18 lokalkontorer i Norge, 6 i Sverige, og ett kontor i Danmark.
Våre 400 ansatte setter ambisiøse mål for å kontinuerlig utvikle kundeopplevelsen, spesielt gjennom utvikling av gode, digitale løsninger i kombinasjon med personlig rådgivning. At vi lykkes med dette bekreftes ved at vi ti år på rad er kåret til Norges beste selskap innen private banking av Kantar Sifo Prospera, samt har mottatt flere internasjonale priser for våre digitale løsninger.